Åge Vig-Nielsen Vær med fra starten

Åge Vig-Nielsen

Jeg har været ansat i Vectura som projektleder indenfor signalområdet siden december 2010. Mine primære opgaver ligger indenfor ETCS/ERTMS hvor jeg p.t. løser en opgave for Banedanmark som teknisk ansvarlig for udvikling af en dansk STM (STM oversætter ATC telegrammer således at tog udstyret med ETCS kan køre på strækninger udstyret med dansk ATC). Opgaven består i opfølgning på leverandørens ydelser samt koordinering af godkendelsesaktiviteterne internt i Banedanmark og eksternt af Trafikstyrelsen, assessor og NoBo. Derudover assisterer jeg ombordprojektet i Banedanmark Signalprogram i forbindelse med integration af STM med øvrig ETCS omborudrustning, herunder førerbord o. lign.

Internt i Vectura har jeg ansvaret for planlægning af vores uddannelse af svenske medarbejdere indenfor dansk signalteknik. Uanset at vore svenske koleger behersker teknikken er der store forskelle i de trafikale grundregler i Danmark og Sverige, som det er nødvendigt at have viden om for at kunne projektere danske signalanlæg. Herudover deltager jeg  også i markedsføringen af Vectura indenfor signalområdet i Danmark.

Hvilke muligheder ser du i Vectura?
Jeg anser Vectura for markedsførende i Skandinavien indenfor det nye signalsystem ETCS/ERTMS, hvor der er opnået ”hands on” erfaring fra gennemførte projekter i Sverige, her er danske rådgivere først nået til planlægningsfasen. Denne position skal udnyttes til spændende opgaver i forbindelse med Danmarks store satsning på ETCS/ERTMS over de næste 20 år.

Personligt mener jeg der er gode udviklings muligheder ved at være ansat i Vectura Danmark. Vi er en lille enhed som har et godt samarbejde og der er stor velvilje fra Vectura Sverige for at imødekomme vore ønsker og behov for faglig og organisatorisk udvikling.

Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet svagstrømsingeniør fra Sønderborg tekinkum og har over 25 års erfaring fra rådgivningsbrancen. Jeg har arbejdet indenfor jernbanebranchen (Signalområdet) siden 1992 hvor jeg har haft ansættelse hos andre  rådgivende firmaer og Banedanmark, hvor jeg har varetaget projektleder rollen i forbindelse med flere større projekter, samt rollen som RAMS koordinator for gennemførelse af projekter i overensstemmelse med CENELEC procedurenormen EN 50 126.

Hvad er Vecturas stærkeste side?
Vecturas stærke side er, at vi som ny spiller på det danske marked ikke i samme grad er hæmmet af traditionerne for ”plejer” som er karakteristisk for jernbaneområdet i Danmark. Vi har derimod mulighederne for at tænke nyt og at være banebrydende. Endvidere er vi med flere end 150 specialister inden for signalområdet suverænt skandinaviens førende indenfor dette oråde, og har derfor de bedste muligheder for at etablere et godt fagligt miljø hvor vi udnytter såvel den store faglige bredde som spidskompetancerne indenfor isærde nye tekniske områder.

Endvidere ser vi at efterspørgslen efter jernbanetekniske eksperter er stødt stigende i takt med flere store infrastrukturprojekter. Det er defor en udfodring at være med til at skabe muligheder for at få flere af de erfarne svenske konsulenter ind på de danske opgaver. På denne måde kan vi også gavne hele jernbanebranchen i Danmark ved at minske den prognosticerede mangel på jernbanekonsulenter indenfor de nærmeste år.

Medarbejderne fortæller
Medarbejderne fortæller
Åge Vig-Nielsen